Fortælleteknik

Fortælleteknikken er præget af, at fortælleren er en skjult personbunden tredjepersonsfortæller, som ser bagud på historiens handling. Fortælleren er personbundet til Simon, hvilket betyder, at historien fortælles fra Simons perspektiv.

Historien er fortalt med bagudsyn, så fortælleren kender slutningen fra starten. Fortælletempoet er meget varierende med mange detaljerede scener, afbrudt af hurtige spring i tid. Vi viser, hvordan det skiftende fortælletempo hænger sammen med, at fremstillingsformen er blandet panoramisk og scenisk. Til sidst analyserer vi, hvordan teksten benytter sig af tankereferat.

Historien fortælles af en skjult, personbunden tredjepersonsfortæller

Vi kan fra starten se, at fortælleren er en skjult tredjepersonsfortæller. Fortælleren omtaler nemlig hovedpersonen Simon i tredje person: ”Den lille Skibsdreng, der hed Simon, stod paa det vaade, gyngende Dæk”. Fortælleren træder aldrig ind i handlingen som et ’jeg’. Der er heller ingen fortællerkommentarer senere, som ville have gjort fortælleren åbenlys. Fortælleren holder sig altså skjult.

Vi finder hurtigt ud af, at fortælleren også er personbunden til Simon. Vi kan se ind i hans hoved, hvor vi følger hans minder, følelser og tanker. Det kommer fx direkte til udtryk i starten af fortællingen: ”Han tænkte: Den Falk er ligesom jeg. Dengang var den der, og nu er den her.” Vi får derimod ikke indblik i nogen andre personers indre. De bliver beskrevet udefra eller fra Simons synsvinkel. Dermed er fortælleren ikke alvidende, men personbunden.

Til sidst i fortællingen er der en antydning af, at Simon selv er fortælleren: ”Skibsdrengen […] levede saa længe, at han kunde fortælle denne Historie.” Det betyder, at Simon måske er fortælleren, siden fortælleren jo netop fortæller historien til os læsere i teksten. Det kan også betyde, at Simon har fortalt historien enten direkte til fortælleren eller til andre, som har genfortalt den, indtil den er nået til fortælleren. Uanset hvad har Simon på et tidspunkt været historiens fortæller, hvilket passer med, at fortælleren har indsigt i hans indre, men ikke de andre personers. På den måde er fortælleren alligevel ikke helt skjult.

Virkning

Den personbundne fortæller betyder, at vi har adgang til Simons indre. Det betyder, at læseren nemt kan leve sig ind i hans personlighed. Vi ser handlingen og de andre personer delvist fra hans synsvinkel. Det betyder, at vi får sym...