Fortælleteknik

Novellen har en jegfortæller

”Signalet” er fortalt af en jegfortæller. Det står klart allerede efter novellens første sætning:

En søndag formiddag, kort efter jeg var flyttet ind i min nye lejlighed, kom en lille plasticpose med hvide bogstaver dumpende ind gennem brevsprækken.

Novellen bliver altså fortalt fra jegfortællerens synsvinkel. Det betyder bl.a., at vi ikke har adgang til flere informationer end dem, som jegfortælleren har. Vi ved ikke mere om naboerne, end jegfortælleren gør. Vi kender deres navne, alt andet forbliver ukendt. Derfor kan vi dele jegfortællerens nysgerrighed i tankerækker som denne:

Det har ikke kunnet undgås, at jeg efterhånden spekulerer en del over, hvad navneskiltet Jönnson & Petersen dækker over. Der er allerede noget mærkeligt ved, at et dansk og et svensk navn optræder sammen på den måde, synes jeg. Er det nu to gode venner, der bor sammen, eller er det et ungt par, som ikke tror på ægteskabet? 

Vi identificerer os med jegfortælleren, fordi vi oplever begivenhederne fra jegets perspektiv. Vi mærker, hvor mærkeligt det er at leve så tæt sammen med en masse mennesker, som man ikke ved noget som helst om. 

I dag kan vi selvfølgelig bruge internettet til at stille vores nysgerrighed. ...