Komposition
Novellen begynder in medias res
”Signalet” begynder in medias res. Det vil sige, at novellen begynder midt i handlingen uden nogen forudgående præsentation af miljøet eller hovedkaraktererne. Novellen begynder nærmere bestemt sådan her:
En søndag formiddag, kort efter jeg var flyttet ind i min nye lejlighed, kom en lille plasticpose med hvide bogstaver dumpende ind gennem brevsprækken. Det var bogstaverne til min navneplade på brevlågen.
Vi dumper altså ind midt i handlingen, lige så pludseligt som den lille plasticpose dumper ind gennem brevsprækken. Den bratte begyndelse betyder, at vi selv må forsøge at danne os et overblik over personerne og miljøet. In medias res-begyndelsen vækker vores nysgerrighed og tvinger os til at engagere os i novellen fra første øjeblik.
Handlingen er lineær
Handlingen i ”Signalet” er lineær. Det vil sige, at handlingen skrider kronologisk fremad, og at begivenhederne bliver fortalt i den rækkefølge, som de finder sted. Handlingen begynder en søndag, hvor jegfortælleren netop er flyttet ind i sin nye lejlighed.
Novellen fortæller herefter om jegfortællerens forgæves forsøg på at komme til at lære sine naboer bedre at kende. I den sidste del af novellen finder vi ud af,...