Sprog og symboler

Novellen er ladet med symbolik

Sproget i novellen er billedligt, hvilket ses gennem sammenligninger som: ”Vandet er køligt og smyger sig om huden som et pelsklædt dyr” og ”Skoven ligger om mig som en tæt, tung kappe”.  

Der er mange naturbeskrivelser, og naturen tillægges sit eget liv, da der forekommer besjæling af naturen som i:  ”Det er begyndt at skumre” og ”Mørket kommer krybende frem fra skoven. Det pusler under skrænten.” Det billedlige sprog er en invitation til en symbolsk fortolkning af novellen.

Hun forenes med naturen 

Overgangen, hvor hovedpersonen i novellen går fra haven ned i skoven, kan tolkes som en personlig overgang for hovedpersonen. Der sker en bevægelse fra den hverdagslige situation til et mystisk univers i skoven. Mens hovedpersonens mand går ind i huset, der kan læses som den almindelige civilisation, bevæger hovedpersonen sig ud i skoven, der kan tolkes som det underbevidste og vildskaben.

Myggene i novellen er blodtørstige og kan ses som et symbol på den farlige, fremmede natur, som trækker i fortælleren. Netop de...