På de næste sider får du hjælp til at analysere “Selvmordsmanual”. Novellen er skrevet af Thomas Korsgaard og udkom i 2019 i Tyverier.
Hvis du har behov for mere hjælp til at komme i gang med analysen på egen hånd, anbefaler vi, at du læser vores generelle vejledning til novelleanalyse:
Fortælleren er fra et ressourcesvagt miljø
Fortælleren i ”Selvmordsmanual” har meget få ressourcer. Vi hører, at han ikke har særligt mange penge:
Kasseroller med kogt solbærsaft og en pande med lidt rester af en fiskefilet. Dumme varer, man har købt, fordi man ikke rigtig havde nogen penge og forvaltede de få, man havde, helt elendigt.
Han har brugt sine penge på unødvendige ting og kan derfor ikke købe ordentlig mad til sig selv. To gange i den relativt korte novelle fortæller han, at han har forvaltet sine få penge elendigt. Det tyder altså på, at det er noget, der fylder meget for ham.
Han ryger og drikker, hvilket peger på, at han tilhører en lavere socialklasse. Han sidder fast i sit miljø, hvor han føler sig som et offer. Hele tiden skyder han skylden på nogen andre. Det er hans venner og hans familie, som er uduelige og ikke har kontaktet ham, og så må han ikke engang have en hund i sin lejlighed.
Det antydes dog, at nogle af fortællerens problemer kunne stamme fra et dårligt forhold til især faren. Han har nemlig ingengang farens telefonnummer og til fødselsdagsfesten er han modvillig over for at hilse på faren:
Man går over og hilser på sin far, der sidder i en stol i hjørnet, og man gør det, selvom man har et svært forhold til ham.
Han overvinder dog modviljen, men det ændrer ikke ved, at fortælleren er sølle og ubehjælpelig. Han gør ikke noget ved problemerne. Han fortæller ikke nogen om, hvordan han har det, og derfor bliver han ved med at være ensom og bitter på sine omgivelser.
