Personer og miljø

Fortælleren er ensom og har ingen tætte venner

Fortælleren i ”Selvmordsmanual” har en far og en søster, som det ikke virker til, at han er særlig tæt med. Han har ikke sin egen fars telefonnummer. Det er han nødt til at slå op på De gule sider for at kontakte ham. Det virker heller ikke til, at han har nogen tætte venner, da der ikke er nogen, der har kontaktet ham i flere dage. Han er meget skuffet over, at der ikke er nogen, der har ringet til ham i de dage, hvor han har siddet alene i sin lejlighed:

Man sidder lidt og vejer den i hånden, samler sit mod og beslutter sig så endelig for at ringe op til alle dem, der ikke har ringet de seneste dage. Man vil ikke lægge fingrene imellem, nu vil man fortælle dem sandheden. De skal høre, hvor elendige venner og familiemedlemmer de er.

Han har tænkt sig at konfrontere dem alle med, hvor skuffet han er over dem. Han føler sig svigtet og alene. Han er altså enorm ensom og samtidig bitter på både sin familie og sine venner over, at de ikke bekymrer sig om ham.

Han har ikke nemt ved at indvie menneskerne omkring sig i, hvordan han har det. Det kan ses ved, at det kræver mod for ham at konfrontere dem med, hvor skuffet han er over dem...