Sprog

Fortællerens sprogbrug udtrykker både fordømmelse og medlidenhed

Fortællerens sprogbrug i ”Pesten i Bergamo” af J.P. Jacobsen er ofte moraliserende. Det vil sige, at fortællerens sprog udtrykker en moralsk holdning til begivenhederne. Vi kan f.eks. læse fortællerens holdning til Bergamo-borgernes udskejelser i et citat som dette:

Saa utrolige vare deres Gjerninger, saa uhyre deres Forhærdelse. Luften var fuld af Bespottelse og Ugudelighed, af Fraadseres Stønnen og Drankeres Hyl, og den vildeste Nat var ikke sortere af Uteerlighed end deres Dage var det.

Fortælleren er tydeligvis chokeret over indbyggernes opførsel. Ord som ”Uteerlighed” og ”uhyre” forhærdelse afslører, at fortælleren tager moralsk afstand fra indbyggernes grænseoverskridende adfærd. Fortællerens sprogbrug udtrykker altså fordømmelse.

Samtidig udtrykker fortælleren flere gange medlidenhed med dem, der bliver ramt af pesten. Især i et afsnit som dette, hvor den kristne barmhjertighed og næstekærlighed er bukket under for menneskets mere egoistiske overlevelsesdrift:

Alt hvad der hed Hjælpsomhed eller Medlidenhed var forsvundet af Sindene, Enhver havde kun Tanke for sig selv. Den Syge blev set paa som Alles fælles Fjende, og hændte det en Stakkel, at han faldt om paa Gaden, mat af Pestens første Febersvimmel, der var ikke en Dør, der aabnede sig for ham, men med Spydestik og med Stenkast blev han tvungen til at slæbe sig bort fra de Sundes Vej.

Her er det særligt et ord som ”Stakkel”, der helt tydeligt udtrykker fortællerens holdning. Ordet udtrykker en medlidenhed med de syge og en fordømmelse af de raske, der hellere vil passe på sig selv, end de vil pleje de pestramte. 

Den sproglige stil er høj

Den sproglige stil i ”Peste...