Miljøbeskrivelse

Miljøet i Bergamo er præget af sygdom og fortvivlelse

Miljøet i ”Pesten i Bergamo” af J.P. Jacobsen er præget af pesten og af den fortvivlelse og modløshed, som den voldsomme sygdom forårsager blandt indbyggerne. Mere lavpraktisk, så er det fysiske miljø i Bergamo kendetegnet ved, at byen er delt i to: Den gamle bydel ligger på toppen af et mindre bjerg, mens en nyere bydel ligger ved bjergets fod. 

Pesten rammer først i den nyere bydel, hvor indbyggerne reagerer ved at forsøge at flygte fra smitten til de omkringliggende gårde og landsbyer. Beboerne i den gamle bydel brænder den forladte, nye bydel ned i håb om, at flammerne kan dræbe de sidste rester af smitten. Pesten spreder sig alligevel til den gamle bydel, hvor indbyggerne først reagerer ved at søge hjælp og tilflugt i deres kristne tro og værdier. De gav de døde værdige begravelser, de hjalp de fattige og udsatte, og de bad flittigt:

Lige i Begyndelsen, da Pesten kom paa, havde Folk sluttet sig sammen i Enighed og Samdrægtighed, havde været paa Vagt efter at Ligene blev ordenlig og godt begravede, og havde hver Dag sørget for, at der blev tændt store Baal af Ild paa Torve og Pladser, at den sunde Røg kunde drive gjennem Gaderne. Enebær og Eddike var der bleven delt ud til de Fattige, og fremfor Alting havde Folk søgt til Kirkerne aarle og...