Sprog og symboler

"Som englene flyver" benytter sig af meget forskellige stilarter i sit sprog. Vi analyserer brugen af lav og høj stil i novellen, herunder billedsprog. Vi ser også nærmere på den særlige brug af paradokser og modsætninger i sproget.
Ud over sprogbrugen ser vi på den symbolske betydning af Creepys to dyr: fuglen i sprit og slangen Plexus.

Den sproglige stil er både lav og høj

Dialogerne i ”Som englene flyver” er præget af lav stil. Der bliver både brugt vulgære udtryk og slang. Sisse kalder fx hash for ”tjald”, Steen kalder en guitar for en ”fed spade”, og derefter råber han: ”Det er kraftædeme ikke Joes, din lille impotente stodder”. Lav stil minder mere om talesproget, og det får os til at føle, at miljøet er skildret mere realistisk.

Hele novellen er fortalt med indre synsvinkel, og det betyder, at vi har adgang til fortællernes tanker. Tankerne i novellen er delvist gengivet i et sprog, der minder om talesproget. Det ser vi fx ved, at der er brugt meget ’og’ i beskrivelserne: ”speed og kokain og forskelligt andet i plasticposer og lukkede rør, gemt i lommer og aflåste boxe”. I eksemplet bliver ’og’ brugt i en opremsning, og det virker næsten barnligt at liste tingene op med et ’og’ i stedet for et komma. Det gør stilen lav.

Mange sætninger i novellen er også korte, og det kendetegner også lav stil. Et afsnit begynder fx ”Og så. Så begyndte de at stikke til… Skreg jeg? Jeg tror det ikke. Jeg vidste det jo. Og det gik så hurtigt. Så uendeligt hurtigt.” Sætningerne får et højt tempo, fordi de er så korte, og det mimer den hastighed, som talesproget har.

Samtidig er sætningerne ikke hverdagsagtige. Der er noget kunstfærdigt og poetisk over dem. Hastigheden af knivstikkene bliver fx forstærket af gentagelsen ”så hurtigt. Så uendeligt hurtigt”. Der er tænkt over sproget, og det kendetegner høj stil. Der er også brugt billedsprog i novellen, og det er også typisk for høj stil.

Virkning

Lav stil gør det lettere for os at fornemme, hvordan miljøet er i en novelle. I ”Som englene flyver” kan vi fx fornemme, at miljøet er uformelt og aggressivt, fordi Steen bander, som han gør. Vi kan også lettere identificere os med fortællerne, når den sproglige stil er lav. De virker mere realistiske, når de ikke tænker og taler i formelle og formfuldendte sætninger.

Høj stil skaber omvendt en distance til fortællerne og miljøet. Det minder os om, at novellen er en tekst, der er skrevet som et stykke sprogkunst.

I ”Som englene flyver” trækker den sproglige stil os i begge retning...

Teksten herover er et uddrag fra webbogen. Kun medlemmer kan læse hele indholdet.

Få adgang til hele Webbogen.

Som medlem på Studienet.dk får du adgang til alt indhold.

Køb medlemskab nu

Allerede medlem? Log ind