Personkarakteristik

Hovedpersonerne i "Som englene flyver" er Sisse og Sisses søster, som også begge er fortællere. Vi fokuserer derfor på de to søstre i analysen og på deres forhold til hinanden.

De to fortælleres handlinger viser læseren, at de er passive personer

Der er to fortællere i ”Som englene flyver”, Sisse og hendes søster. Søsteren kender vi ikke navnet på. Begge fortællere er jegpersonsfortællere, og vi får derfor på skift historien fortalt fra deres perspektiver i novellen. De ser ikke bare begivenhederne udefra, men er en del af selve handlingen i novellen. De er dog ikke særligt aktive i deres egne fortællinger.

Sisse fortæller i begyndelsen af novellen om, hvad ’vi’ gør. ’Vi’ er gruppen af narkomaner, som Sisse er en del af. Det er altså ikke hende som individ, der handler, men i stedet et kollektivt ’vi’: ”Vi fløj”, ”vi gled imod hinanden”, ”vi farvede vores hår”. Hun er altså aktiv som en del af gruppen.

Sisse bruger senere ’jeg’ i en scene, hvor hun kigger på sig selv, mens hun handler: ”Jeg spejlede mig mens jeg skrabede fine baner af sne sammen med rystende hænder”. Vi skal lægge mærke til denne scene, fordi det er en af de første gange, hvor Sisse træder frem som et ’jeg’. Hun ser sig selv udefra, selvom hun er aktiv i den forstand, at hun skraber pulveret sammen. Det får os til at føle, at hun har en distance til sin aktive handling. Hun agerer her aktivt, men samtidig indtager hun den passive observatørrolle.

Vi kan også se, at Sisse anses som en passiv person af andre. Hun omtales nemlig som en dukke. Creepy kalder fx pigerne i huset for ”dukker”. Ordvalget gør os opmærksomme på, hvordan pigerne ikke er andet end dukker for Creepy. De er præcis ligesom de plasticdukker, som børn ofte leger med: De gør ingenting, og de siger ingenting. Han kender ikke engang deres navne. Ordet ’dukke’ kan samtidigt også betyde en ung, dum og forfængelig kvinde. Ordets to betydninger forstærker følelsen af, at Sisse og de andre kvinder i huset er passive dukker, som Creepy bare bruger, som han har lyst.

Sisses søster fortæller også, at hun har lyst til at ”lægge hende i en dukkeseng”, da hun finder Sisse i det faldefærdige hus. Hun er dog selv lige så meget en dukke som Sisse, for hun kan ikke bevæge sig og får derfor ikke hjulpet Sisse. Creepy spørger Sisse, om hun skal op og se stjerner, og selvom Sisses søster vil stoppe hende, får hun det ikke gjort: ”Hun rejste sig anstrengt, og før jeg kunne nå at reagere var de ude af døren”.

Sisse siger ikke fra overfor Creepy, og Sisses søster får hende ikke stoppet. De er begge passive, fordi de ikke formår at ændre deres eller hinandens situation.

Sisses tanker og handlinger fortæller læseren, at hun ikke er bange for at dø

Vi har som læsere indsigt i Sisses tanker i store dele af novellen på grund af den indre synsvinkel. Vi møder hende som jegfortæller i begyndelsen af novellen og i afsnittet fra side 19 til side 21. Vi lærer gennem indsigten i hendes tanker, at Sisse bor sammen med flere personer i et stort og forfaldent hus, og at hun lever et hårdt liv med stoffer og usunde forhold. Hun kunne derfor godt være punker og bz’er. Bevægelserne var populære i 80’erne...