Hvad er metoder i Matematik?

Hvad er metoder?

Metoder i Matematik er de måder vi arbejder på inden for matematikfaget.

Matematiske metoder adskiller sig fra de metoder, der bruges inden for fx samfunds- og naturvidenskab, fordi matematiske objekter er abstrakte. Vi kan fx ikke observere objekterne, opstille forsøg med objekterne eller foretage interviews, ligesom man gør inden for andre videnskaber.

I Matematik arbejder vi i stedet med matematiske objekter ved bl.a. at

  • indføre symbolsprog og definitioner
  • opstille sætninger
  • lave beviser
  • opstille og analysere modeller.

I matematikundervisningen indgår metoderne ofte uden at blive nævnt eksplicit, og det er derfor ikke sikkert, at du umiddelbart kan nævne nogle metoder i Matematik. Men selv om begreberne her i kompendiet måske ikke virker bekendte, så vil du formentlig opdage, at begreberne faktisk beskriver den måde, du har arbejdet med matematik på i undervisningen. Fx har du formentlig løst en lang række opgaver, hvor du har anvendt en model og dermed lavet en matematisering, analyse og fortolkning - også selv om du måske ikke kendte begreberne.

Da du har lært metoder i Matematik implicit ved at arbejde med matematik, så kan det virke svært og kunstigt at skulle beskrive metoderne og argumentere for valget af metode. Hvis du fx skal redegøre for en bestemt teori, så kan det virke unaturligt at skulle forklare, at du har redegjort for teorien ved at definere begreber, bevise sætninger og gennemgå eksempler, for det er jo bare sådan man gør i Mate...

Teksten herover er et uddrag fra webbogen. Kun medlemmer kan læse hele indholdet.

Få adgang til hele Webbogen.

Som medlem på Studienet.dk får du adgang til alt indhold.

Køb medlemskab nu

Allerede medlem? Log ind