På de næste sider får du hjælp til at analysere “Mælk”. Novellen er skrevet af Simon Fruelund og udkom i 1997 i Mælk.
Hvis du har behov for mere hjælp til at komme i gang med analysen på egen hånd, anbefaler vi, at du læser vores generelle vejledning til novelleanalyse:
Olafs fløjtemelodi går igen i novellen
Flere gange i den relativt korte novelle fløjter Olaf sin lille melodi. Han finder frem til den som det første i novellen og vender tilbage til den flere gange. Olaf fortæller, at det er en melodi med ”scwhung” i. Melodien er altså energisk og levende. Vi ved ikke, hvad det er for en melodi, men Albert mener, at det er Mozart:
- Jeg kender godt det stykke, sagde Albert pludselig. Det er Mozart.
Jeg holdt øjeblikkeligt inde.
- Nej, sagde jeg.
Albert ventede på, at jeg skulle præcisere, men jeg havde ikke mere at sige. Jeg tænkte, at det åbenbart var umuligt at have noget for sig selv i denne verden.
Olaf benægter, at det er Mozart, han fløjter. Samtidig tænker han dog bagefter, at han ikke kan have noget for sig selv, hvilket indikerer, at det måske alligevel er Mozart. Han har bare ikke lyst til at give Albert ret.
Melodien kan ses som et symbol på det, der fjerner Olaf fra andre mennesker. Han bruger den i elevatoren til at holde manden fra ham, og han bruger den igen, da han står ved ulykken. Faktisk er han også lige ved at fløjte i starten, da han taler med Emma:
Jeg var holdt op med at fløjte, men melodien lå yderst på mine læber.
Melodien ligger yderst på hans læber, så han er meget tæt på at fløjte her også. Han lader dog være. Måske er der ikke helt så stor afstand mellem ham og Emma, som der er mellem ham og andre mennesker.
