Fortælleteknik

Fortælleren er en alvidende tredjepersonsfortæller

Fortælleren i Gunnhild Øyehaugs ”Lille knude” er en alvidende tredjepersonsfortæller. Vi kan allerede se, at der er tale om en tredjepersonsfortæller i novellens første sætning, hvor vi hører: ”Kåre kom til verden med en navlestreng som ingen kunne klippe over”. 

Fortælleren i ”Lille knude” er også alvidende. Det kan vi se, fordi vi har adgang til flere personers tanker og følelser i novellen. Vi får fx indblik i morens tanker, da vi hører: ”hun vidste at hun blev nødt til at lade ham gøre ting, prøve ting, hun ville ikke være en klods om benet”. 

I løbet af novellen får vi også adgang til Kåres tanker og følelser, hvilket vi fx kan se i slutningen af novellen, hvor han fortæller den anden kvinde om, hvordan hans tidligere kone forlod ham: ”Ja, sagde Kåre og mærkede gråden sidde i halsen. Der var noget som nev et sted. Det stak og stak”.

Den alvidende fortæller kan også kommentere handlingen og give sin holdning til kende. Det ser vi bl.a. i gentagelserne af udtryk som ”Marianne havde i grunden ikke noget imod det” og ”Det var fint nok”, som dukker jævnligt op i forbindelse med beskrivelserne af de groteske og mærkværdige begivenheder i novellen. Med udtrykkene bagatelliserer fortælleren de groteske situationer, som om de var helt almindelige og ikke gav problemer.

Fortælleren i ”Lille knude” er således alvidende, fordi vi har adgang til flere af personernes tanker og følelser. En alvidende fortæller er noget, vi ofte forbinder med eventyrgenren, og ”Lille knude” kan da også tolkes som et moderne eventyr.

Virkning

Novellens brug af en alvidende tredjepersonsfortæller giver os en oplevelse af, at vi kan stole på det fortalte. Brugen af en ret neutralt beskrivende tredjepersonsfortæller gør,...