Analyse

”Lille knude” er en novelle af Gunnhild Øyehaug fra novellesamlingen Knuder, som udkom i 2012. ”Lille knude” er en postmodernistisk novelle, der handler om en dreng, der bliver født med en navlestreng, der ikke kan klippes over. På de følgende sider finder du en dybdegående analyse af novellen, hvor vi kommer omkring de punkter, der typisk er med i en novelleanalyse.

Der er kun ganske få personer i novellen. Vi møder Kåre, moren, faren og de to kvinder i Kåres liv. I analysen fokuserer vi på Kåre og moren, som er fysisk bundet til hinanden. Vi analyserer desuden forholdet mellem Kåre og moren og forholdet mellem Kåre og de to kvinder i hans liv.

Vi bliver præsenteret for ét miljø i ”Lille knude”. Miljøet er meget almindeligt. Vi kommer ind på, hvilken virkning det har, at miljøet bliver beskrevet neutralt.

Den sproglige stil i ”Lille knude” er præget af realismebrud. Vi gennemgår, hvilken virkning det har, at sproget er præget af realismebrud. Vi analyserer, hvilken betydning titlen har. Vi kommer også ind på, hvilken symbolsk betydning navlestrengen har.

Fortælleren i ”Lille knude” er en alvidende tredjepersonsfortæller. Vi har derfor adgang til flere af personernes tanker og følelser i novellen. Vi analyserer, hvilken virkning det har, at novellen er fortalt med bagudsyn. Vi gennemgår også, hvilken virkning det har, at fortælletempoet er varierende.

Kompositionen i novellen er kendetegnet ved at være et lineært forløb. Vi gennemgår, hvilken virkning den lineære komposition har for vores læsning af novellen. Vi kommer også ind på, hvilken betydning vendepunktet har. Vi gennemgår desuden, hvilken betydning det har, at slutningen er lukket.

”Lille knude” har mange af novellegenrens kendetegn. Der er ét miljø, få personer, ét overordnet handlingsforløb og et vendepunkt. Vi gennemgår de forskellige genretræk på de sidste sider af analysen. Vi kommer også ind på, hvilken virkning det har, at teksten bryder med novellegenren ved at strække sig over mange år.

Du kan læse en række arbejdsspørgsmål til novellen på siderne før selve analysen. Vi vil anbefale dig selv at prøve at svare på spørgsmålene, før du læser vores analyse. I selve analysen kommer vi med grundige svar på hvert enkelt arbejdsspørgsmål. På den måde kan du se, hvordan du kan gribe en dybdegående litteraturanalyse an.