På de næste sider får du hjælp til at analysere ”Kvinden”. Novellen er skrevet af Illa Christensen og udkom i 1884 i Skitser. Første Samling.
Hvis du har behov for mere hjælp til at komme i gang med analysen på egen hånd, anbefaler vi, at du læser vores generelle vejledning til novelleanalyse:
De nøgne kvindestatuer
De nøgne kvindestatuer er repræsentanter for en anden kvinderolle. Hvor den unge kvinde med sløret er kysk, ophøjet og ikke seksualiseret, er de nøgne statuer erotiske og lidenskabelige. De to typer statuer virker som modpoler i en traditionel kvindeopfattelse, der skelner mellem to slags kvinder: ’Luderen’ og ’Madonnaen’.
Den unge kvinde er en madonna. Hun er ophøjet og ren, ligesom Jesus’ mor Jomfru Maria, som er arketypen for denne kvinderolle.
De nøgne kvindestatuer er repræsentanter for den kvinderolle, der med et nedladende udtryk, bliver kaldt for ’luderen’. De er erotisk løsslupne og i deres drifters vold. Denne kvinderolle har også rødder i kristendommen, bl.a. i Maria Magdalene, den prostituerede, der blev Jesus’ fortrolige. Opfattelsen af den ’faldne’ kvinde har også rødder i den bibelske person Eva, der gav efter for slangens fristelser, så mennesket blev smidt ud af paradisets have.
Novellen bruger altså statuerne til at illustrere en kvindeopfattelse, der inddeler alle kvinder i én af de to kategorier – de ophøjede, der kan respekteres og beundres, men ikke begæres. Og dem, der kan begæres, men ikke respekteres.
Problemet med den kvindeopfattelse er blandt andet, at den ikke giver plads til overlap mellem de to kategorier. Enhver kvinde er enten luder eller madonna.
Den unge kvindes skæbne viser, hvor undertrykkende den kvindeopfattelse er. Folk betragter hende som en ophøjet madonna, og derfor får hun aldrig lov til at give udtryk for sin seksualitet. Da hun forsøger, går hun til grunde – samfundets kvindesyn anerkender ikke, at en madonna også kan have begær.
