Personer
Statuen af den unge kvinde
Statuen af den unge kvinde er novellens hovedperson. I novellens første halvdel fremstår den blot som en ganske almindelig, livløs statue. Det ændrer sig dog en nat på museet, hvor vi pludselig får indblik i statuens indre liv – den bliver besjælet.
Den livløse statues identitet bliver bestemt af skiftende tiders mænd
Der går lang tid i novellen, før vi hører om statuens indre tanker og følelser. I begyndelsen bliver statuen af den unge kvinde kun beskrevet udefra.
Statuens historie begynder, da arkæologer graver den op af jorden. Herefter definerer forskellige kunsteksperter på skift kvindestatuens væsen. Først bliver den betegnet som en slavinde. Den vurdering bliver senere vendt på hovedet af andre kunsteksperter, der mener, at statuen forestiller en gudinde.
En dag skal museet, der udstiller statuen, lave et katalog over deres kunstværker. De ved ikke, hvilken gudinde, statuen egentlig skal forestille. En ung, mandlig billedhugger siger, at statuen efter hans mening er en ”dejlig, ung Kvinde”. Derfor ender galleriet med at beskrive statuen som en ”ung Kvinde” i stedet for en gudinde.
Udviklingen viser, at statuens identitet helt og aldeles er bestemt af andre, som betragter den udefra. Den samme statue bliver det ene øjeblik betragtet som slavinde, det næste som gudinde. Statuen har ikke ændret sig, men det har blikket hos de mænd, der vurderer den.
Museumsgæsterne fastholder den unge kvindestatue i en ophøjet kvinderolle
Betegnelsen ’ung kvinde’ kommer til at vare ved i resten af statuens tid. Den bliver et ikon for en bestemt opfattelse af kvinden som et ophøjet væsen.
Statuen er et oplagt billede på det ophøjede. En statue står nemlig ofte på en fodstøtte eller en piedestal, som det også hedder. Den unge kvindestatue bliver blandt museumsgæster og kunstkendere i symbolsk forstand et kunstvær...
