Den lange march (1934-1935)

Hvad er Den lange march? 

Den lange march var KKP's flugt fra deres base i bjergene i Jiangxi-provinsen. KKP var omringet af Nationalistpartiets hær og måtte derfor forsøge sig med den risikable flugt. Den lange march har fået sit navn på baggrund af de 8.000-10.000 kilometer, som den strakte sig over fra Jiangxi-provinsen til et bjergområde i Shaanxi-provinsen. 

Baggrund

KKP organiserede bønderne 

Kommunisterne havde siden KKP's grundlæggelse i 1921 arbejdet med at mobilisere de kinesiske bønder i landdistrikterne. Mobiliseringen bestod blandt andet af militær træning og oprettelsen af de såkaldte kommunistiske sovjetter. En sovjet var egentlig et arbejder- eller bonderåd fra tiden omkring den russiske revolution (1917). I Kina fungerede sovjetterne som afgrænsede områder med kommunistisk selvstyre, hvor bønderne i fællesskab dyrkede jorden og forsvarede området.  

Kommunisterne gennemførte en omfattende omfordeling af jorden i de områder, hvor de havde indflydelse. Kommunisterne behandlede også bønderne godt og sørgede for, at bønderne blev betalt, når kommunisterne måtte beslaglægge mad og bygninger. Derfor støttede mange bønder KKP, og Mao blev overbevist om, at bønderne skulle være centrum for den socialistiske revolution i Kina, ikke arbejderne. 

Nationalistpartiet forsøgte at udrydde KKP

Nationalistpartiet havde ført ihærdige og blodige kampagner mod KKP siden massakren i Shanghai i 1927, men havde ikke haft held til at bremse KKP's udbredelse. ...

Teksten herover er et uddrag fra webbogen. Kun medlemmer kan læse hele indholdet.

Få adgang til hele Webbogen.

Som medlem på Studienet.dk får du adgang til alt indhold.

Køb medlemskab nu

Allerede medlem? Log ind