[0]

Kina

Vores kompendie om Kina giver dig en gennemgang af Kinas historie. Du finder også en tidslinje over perioder og væsentlige begivenheder, samt noter med sammendrag af kompendiets indhold. 

Kompendiet indeholder: 

Her kan du læse et uddrag af vores overbliksside om de kinesiske dynastier: 

Xia-dynastiet (ca. 2050 f.v.t. - 1600 f.v.t.)

Xia-dynastiet anses for at være det første dynasti. Der er ingen skriftlige kilder fra Xia-dynastiet, så vi ved ikke ret meget om det. Der er arkæologiske kilder, som viser, at der har været en tidlig civilisation ved Den Gule Flod i det centrale Kina, som kunne være resterne af Xia-dynastiet. Xia-dynastiet er beskrevet i historiske tekster fra omkring 1000 f.v.t., så det er muligt, at Xia-dynastiet i virkeligheden er den mytologiske start på den kinesiske dynastitid og ikke et egentligt historisk dynasti. 

Shang-dynastiet (ca. 1600 f.v.t. - 1046 f.v.t.)

Shang-dynastiet blev grundlagt ca. 1600 f.v.t, og vi har reelle skriftlige og arkæologiske kilder fra dette dynasti. Shang-dynastiet havde ikke en kejser, men en konge. En af kongens pligter var at ofre til sine afdøde forfædre, så forfædrene kunne tale Kinas og kongens sag over for guderne i himlen. Der var altså en særlig forbindelse mellem kongen af Shang-dynastiet og guderne, fordi kongens forfædre som de eneste kunne tale med guderne. 

Zhou-dynastiet (ca. 1046 f.v.t. - 256 f.v.t.)

Zhou-dynastiet kom til magten cirka 1046 f.v.t. Zhou-dynastiets konge havde ikke de samme forfædre som kongerne af Shang-dynastiet, og derfor måtte kongens forhold til guderne i himlen ændres i forhold til under Shang-dynastiet. I stedet for at kongens forfædre kunne tale direkte med guderne i himlen, sagde man nu, at Zhou-dynastiets konge var blevet valgt af guderne til at være Himlens Søn. Når guderne valgte en konge som Himlens Søn, betød det, at guderne vidste, at kongen ville regere godt. Derfor siger man også, at kongen fik Himlens Mandat til at regere befolkningen. 

Teksten herover er et uddrag fra webbogen. Kun medlemmer kan læse hele indholdet.

Få adgang til hele Webbogen.

Som medlem på Studienet.dk får du adgang til alt indhold.

Køb medlemskab nu

Allerede medlem? Log ind

Kina

[0]
Der er endnu ingen bedømmelser af dette materiale.