Jomfruen og dværgekongen

I denne analysehjælp får du hjælp til at analysere og fortolke folkevisen “Jomfruen og Dværgekongen”.

Vi gennemgår de vigtigste elementer i teksten, som det er godt at have med i analysen, og giver dig arbejdsspørgsmål til at komme i gang på. Derudover får du et resumé af teksten, baggrundsinformation og hjælp til at fortolke og perspektivere den. I denne analysehjælp kan du også læse hele teksten med vores forklaringer og gloser.

Hvis du har brug for et hurtigt overblik, kan du læse vores noter til teksten.

Uddrag

Her kan du læse et uddrag af vores analysehjælp:

Ridderen har to funktioner i visen

Ridderen optræder kun i visens tretten første strofer. Vi forventer måske, at ridderen redder Ermerig fra dværgen og gifter sig med hende. Men han bliver snydt af dværgen og forsvinder ud af fortællingen.

Ridderen har to funktioner i visen. For det første fungerer han som handlingens igangsætter. Det er hans ønske om at få Ermerig, der inspirerer dværgen til det samme (strofe 2-3). For det andet er ridderen et billede på den ægtemand, som Ermerig burde have fået. Som kongedatter bør hun gifte sig med en kongesøn eller ridder, og deres ægteskab skal velsignes af deres familier og kirken. I stedet ender hun med et hemmeligt forhold til en dværg og otte uægte børn.

Mht. ridderens personlighed fremstår han betaget af Ermerig (modsat dværgen), men han virker doven, idet han vil betale sig fra arbejdet med at få hende: “Jeg giver dig det Guld så rød,/ vil du fly mig den væne Mø.” (strofe 11).