Personkarakteristik

Personerne er stereotyper

Alle de personer, vi møder i folkevisen “Jomfruen og Dværgekongen”, er stereotyper. Konkret betyder det, at personerne er flade og ikke udvikler sig. De er ikke individer med psykologisk dybde, sådan som personer i moderne tekster typisk er. I stedet er de kun kendetegnet ved én-to enkle egenskaber, fx skønhed og sørgmodighed. Fokus ligger ikke på karakterernes personlighed, men på deres funktion i fortællingen. 

For eksempel er dværgen kendetegnet ved at være “svigefuld” (strofe 13), altså ikke til at stole på. Hans funktion i visen er at være den overnaturlige magt, som hovedpersonen ikke kan stille noget op imod. Derdover er rollerne som kongedatter (Ermerig) og ridder (Ermerigs bejler) også meget stereotypiske for både trylleviser og trylleeventyr.

Folkevisen giver os ingen detaljerede personbeskrivelser, netop fordi personerne er stereotyper. Det indebærer, at vi kun får begrænset indsigt i deres tanker og følelser. Til gengæld lærer vi dem at kende gennem deres handlinger og dialog samt gennem formelsprogets beskrivelser. 

Ermerig får en problematisk overgang til voksenlivet

I “Jomfruen og Dværgekongen” er hovedpersonen Ermerig en ung kongedatter (strofe 2), der er klar til at blive gift. Det kan vi bl.a. se, fordi der er mange bejlere, der gerne vil giftes med hende: ridderen, dværgekongen og de fornemme grever og konger (strofe 2, 16 + 28-31). I middelalderen var ægteskabet en ...