På de næste sider får du hjælp til at analysere “Isaksen”. Novellen er skrevet af H.C. Branner og udkom i 1939 i Om lidt er vi borte.
Hvis du vil have hjælp til at arbejde med analysen på egen hånd, kan du bruge vores guide til novelleanalyse. Den giver dig en systematisk gennemgang med grundige forklaringer af alt det, du bør være opmærksom på i din analyse:
Her kan du læse et uddrag fra analysehjælpen:
Novellen er fortalt af en jegfortælleren med bagudsyn. Det vil sige, at jegfortælleren befinder sig på et senere tidspunkt end de begivenheder, der fortælles om.
I indledningen forklarer fortælleren, at han arbejdede fire år i ”Bolbjergs Papir”. Det var fire år ”i en konstant Febertilstand med hektisk røde Kinder, med varme, vaade Haandflader og løs Mave.
Han var altså voldsomt påvirket af det ubehagelige arbejdsmiljø dengang. Men han var samtidig så indfanget af miljøets normer, at han ikke indså, hvor vanvittigt det hele i virkeligheden var. Han beskriver det selv, som om han var ramt af en ”Kontorpsykose”. En psykose er en psykisk lidelse, hvor ens selvopfattelse og realitetssans er forstyrret.
Det er først nu, hvor fortælleren ikke længere er ansat i firmaet, at han kan se miljøet og sin egen rolle i det udefra. Han er kommet ud af sin såkaldte psykose og har lagt afstand til begivenhederne, så han kan reflektere over dem og se dem i en større sammenhæng.
Fortælleren er stærkt kritisk overfor miljøet, men han reflekterer også kritisk over sine egne beslutninger og ”Synder som Kontormand”. Han erkender f.eks. at han skabte en masse problemer med sin naive ”Reformiver”.
