Personer

Fortælleren

Fortælleren ser tilbage på sin ansættelse ved ”Bolbjergs Papirvarer en gros” fra et senere tidspunkt i sin tilværelse. Han var ansat ved virksomheden i fire år som ung mand i en stilling som lagerchef. Han beskriver tiden som en ”Kontorpsykose”, hvor hans virkelighedsopfattelse blev forvrænget af det usunde og hierarkiske arbejdsmiljø i virksomheden. 

Fortælleren tror selv, at han har et godt forhold til de lagerarbejdere, som er under hans ledelse. Han tror, at han kan tale med dem på deres eget sprog. Men han opdager, at de i hemmelighed kalder ham for ”Studenten”, hvilket ikke er positivt ment. Det er et øgenavn, der peger på uerfaren umodenhed og verdensfjern viden. 

Jegfortælleren fortryder en masse af sine handlinger som lagerchef. Den største fortrydelse er dog den ulykke, som han kom til at påføre gamle Isaksen. 

Havde gode intentioner

Fortælleren lader at være et anstændigt menneske, som er kommet til virksomheden med en masse gode intentioner. Han var bare ikke forbedret på, hvor giftigt et miljø, den type arbejdsplads kan være. Selv små initiativer kan få enorme utilsigtede konsekvenser. 

Det er f.eks. en helt uskyldig modernisering af udstyret, som sætter gang i den lavine af intriger, som ender med at koste gamle Isaksen både jobbet og forstanden. Fortælleren har nemlig den idé, at lagerarbejderne skal beg...