Miljøbeskrivelse

Kaldes også miljøkarakteristik eller bare miljø.

Der er ikke mange miljøbeskrivelser i ”Hvem er Antonia?”, men vi gennemgår her dem, der er. Vi kigger bl.a. på, hvordan adskillelse kendetegner det fysiske og sociale miljø. Vi fokuserer også på det følelsesmæssige underskud, som miljøet omkring fortælleren er præget af, og på den neutrale måde, han beskriver miljøet på.

Det fysiske og sociale miljø er kendetegnet af adskillelse

Novellen indeholder ikke mange miljøbeskrivelser. Det hænger måske sammen med, at novellen er skrevet som et brev. Breve fokuserer ofte mere på handlinger end detaljerede miljøbeskrivelser. Vi kan dog sige, at miljøet i ”Hvem er Antonia?” er kendetegnet af adskillelse.

Det sociale miljø er karakteriseret ved, at fortælleren og Antonia har levet to forskellige liv. Fortælleren har slet ikke kendt sin kone. Han har opfattet hende som en stille person, der var tilpas med, at de levede hver for sig: ”Hun virkede jo som en rolig og behersket kvinde, der passede sine gøremål, mens jeg passede mine. Der var sjældent uoverensstemmelser mellem os”. Det er dog faktisk kun fortælleren, der har haft det sådan. Han bemærker nemlig selv derefter: ”Sådan opfattede jeg det i hvert fald”.

Fortælleren beskriver hende også som ”et venligt klima”. Han virker næsten ikke til at have set hende som en person. Hun var mere bare en omstændighed eller en stemning, der var omkring ham. Han er dog nu begyndt at se stilheden som noget gådefuldt.

Ægteparret virker heller ikke til at have haft de samme interesserer. Antonia taler om ånder med pastoren, mens fortælleren med foragt i stemmen kalder det for ”religion og overtro”. Han ved generelt ikke, hvad Antonia har foretaget sig, når...