Analyse

På de næste sider får du hjælp til at analysere folkevisen “Hr. Bøsmer i Elvehjem”. Sidste ord staves også “Elverhjem”. Visen stammer fra middelalderen.

Vi har fokus på følgende punkter i analysehjælpen:

Genre
Miljø
Personkarakteristik
Komposition og rim
Fortælleteknik
Sprog

Hvis du har behov for mere hjælp til at komme i gang med analysen på egen hånd, anbefaler vi, at du læser vores generelle vejledning til folkeviseanalyse:

Dansk

Folkeviseanalyse

Denne analysemodel hjælper dig med at analysere folkeviser, med fokus på ridderviser og trylleviser. Du kan bruge vores analysemodel til både undervisningen, skriftlige opgaver og eksamen. Vores analysemodel kommer omkring alle de elementer, som det kan være godt at have med i analysen, fx syrebadsteknik, formelsprog og rimtyper. Vi hjælper dig også med at fortolke og perspektivere folkevisen.

Uddrag

Her kan du læse et uddrag af analysehjælpen:

De dramatiske højdepunkter er fortalt med dialog

Det er typisk for folkevisers fortælleteknik, at handlingens højdepunkter bliver fortalt gennem personernes dialog, altså direkte tale. “Hr. Bøsmer i Elvehjem” har et stort antal strofer udformet som dialog.

Dialogen optræder typisk i forbindelse med elverkvindens forsøg på at forføre Hr. Bøsmer. Det ser vi fx i strofe 7-8 (hun banker på hans sovekammerdør), strofe 13-19 (hun fortryller den sovende Hr. Bøsmer, så han vil opsøge hende næste morgen), strofe 30-39 (Hr. Bøsmer ankommer til elverkvindens rige, hvor hun forgæves frister ham med vin) og strofe 43-46 (Hr. Bøsmer er blevet forhekset af elverkvindens vin). Der er tale om meget spændingsmættede steder i visens handling, fordi der virkelig er noget på spil for hovedpersonen.

Virkning

Dialogen i de vigtigste strofer er med til at dramatisere handlingen, næsten som i et skuespil. Det sker, fordi den direkte tale gør disse steder i teksten mere levende og lettere at leve sig ind i. Vi kan næsten sige, at vi bliver suget ind i samtalerne.

Derudover virker dialogen også spændingsopbyggende. Det ses især i den lange samtale mellem Hr. Bøsmer og elverkvinden og til dels tjenestepigen (strofe 30-39). For hver strofe kan vi se, at elverkvinden ikke skyr nogen midler for at få den unge mand i sin magt. Det er spændende, fordi vi frygter for den unge mand, der ikke gennemskuer, at hans vin bliver forhekset. Og vi kan ikke advare ham.