[27]

Folkevise­analyse

Denne analysemodel hjælper dig med at analysere folkeviser i Dansk, med særligt fokus på ridderviser og trylleviser. Du kan bruge vores analysemodel til både undervisningen, skriftlige opgaver og eksamen. Den indeholder også konkrete eksempler på analyse af folkeviser.

Vores analysemodel giver dig baggrundsviden om middelalderen og kommer herefter omkring alle folkevisens genretræk, som det kan være gode at have med i analysen. Fx syrebadsteknik, formelsprog og rimtyper. Husk, at du ikke skal følge en analysemodel fra ende til anden, men vælge de punkter ud, der er relevante for netop din folkevise. Vi hjælper dig også med at fortolke og perspektivere folkevisen.

Uddrag

Her kan du læse et uddrag af vores analysevejledning:

Hvad er folkeviser?

Folkeviser stammer fra middelalderen, og de første danske viser stammer formentlig fra omkring 1200-tallet. I begyndelsen skrev man dem ikke ned. I stedet blev de overleveret mundtligt fra én generation til den næste. Man huskede dem ved hjælp af rim, gentagelser og formelsprog. Det var omrejsende sangere - de såkaldte troubadourer - der stod for at huske viserne og optræde med dem. 

Netop fordi viserne blev givet videre mundtligt, opstod der mange ændringer i teksterne undervejs. Det er forklaringen på, at der i dag ofte findes flere versioner af den samme folkevise.

Folkeviserne havde den funktion, at de blev brugt til underholdning hos adelen (overklassen). Man brugte dem til fester, hvor mænd og kvinder dansede kædedans med hinanden. Det var typisk troubadouren, der sang for, og så sang de dansende med på omkvædet. Efterhånden spredte folkeviserne sig fra overklassen og ud til folket, hvor de er blevet sunget og danset til helt frem til år 1900. 

Viserne blev nedskrevet fra ca. midten af 1500-tallet. Det blev nemlig moderne for adelskvinder at samle på viserne og nedskrive dem i poesibøger.

I dag lever folkevisetraditionen videre på Færøerne, hvor man stadig synger og danser til folkeviserne, som kan have op mod 70 strofer.

Folkeviser handler typisk om sociale eller psykologiske konflikter. Når vi læser viserne, får vi et billede af, hvordan folk så verden dengang. Jo bedre du forstår middelalderens normer og værdier, desto lettere vil det være for dig at analysere viserne. 

Teksten herover er et uddrag fra webbogen. Kun medlemmer kan læse hele indholdet.

Få adgang til hele Webbogen.

Som medlem på Studienet.dk får du adgang til alt indhold.

Køb medlemskab nu

Allerede medlem? Log ind

Folkeviseanalyse

[27]
Bedømmelser
  • 27-09-2023
    Givet af Underviser på STX
    Tilføj noget mere konkret om de forskellige versioner og alternative strofer evt. hvor de findes i hvilke håndskrifter.
  • 23-06-2014
    Grundig analysemodel, god til eksamen og hjælper med en forståelse og analyse af svære og mærkelige folkeviser.
  • 21-06-2016
    Fed analyse af folkeviser!!
  • 12-06-2016
    Givet af 3.g'er på STX
    Rigtig god til måde forberedelse af eksamen og som vejledning til opgaveskrivning