Sprog

Sproget er langsomt og dvæler ved detaljer

Novellens sproglige stil er kendetegnet ved en stor tålmodighed og dvælen ved små detaljer. Det er særligt tydeligt i indledningen, hvor bl.a. græsset omkring åen bliver beskrevet meget nøje:

I Enghaven var der endnu godt med Vand, den stod blank mange Steder, og sorte Tuer strittede som Tudsehoveder op af det blanke. Andre Steder, hvor Vandet var borte, var det gamle Græs rustbrunt eller graat som fugtigt Blaar. 

Her bliver der zoomet ind på bittesmå detaljer i landskabet. Det giver os en fornemmelse af, hvordan Lavs suger omgivelsernes detaljer til sig efter sine mange års fravær. Han bevæger sig gennem landskabet med stor opmærksomhed. Det lader fortæller afspejle sig i de detaljerede, dvælende beskrivelser af landskabet. 

Der er mange forskønnende omskrivninger og antydninger i dialogen

Antydningens kunst spiller en sto...