Personer og miljø

Lavs

Lavs er en ung mand på omkring de tredive år. Han har været soldat i Napoleonskrigene i begyndelsen af 1800-tallet. I novellens indledning er han på vej hjem efter at have været borte i adskillige år. 

Det er uvist, hvorfor Lavs har været i krig. Han må selv have opsøgt det, måske af eventyrlyst eller utilfredshed med udsigten til et liv som landmand. Vi kan ikke vide det. Men det er et valg, som får skæbnesvangre konsekvenser for ham og hans familie. 

Han fremstår som en bister og sammenbidt mand, der er mærket af krigens rædsler. Han nægter at fortælle Lisbeth ret meget om sine oplevelser. Han svarer mest i enstavelsesord, men giver dog denne nedslående sammenfatning af livet som soldat:

- Jeg har ikke set noget videre. Mest Svineri. Men det gale er, at man bliver vant til det, Lisbeth. Naar det er fordi, er man blevet vant til det Liv, hvad saa?

Det er et nøglecitat, som indrammer det eksistentielle vadested, som Lavs står i. De mange år som soldat har påvirket ham. Det voldsomme liv er uundgåeligt forrående. Man må blive kold, hård og ...