Guder
Her har vi fyldige noter om hinduismens guder og religionens opfattelse af gudsbegrebet.
Indhold
Gudsopfattelse og gudsdyrkelse
- De tre traditionelle hovedguder (trimurti) sørger for at verdensforløbet går, som det skal:
- De vigtigste guddomme er i praksis:
- Vishnu og hans avatarer, Krishna og Rama, som særligt dyrkes i den hinduistiske retning vishnuismen.
- Shiva og hans søn Ganesha, som særligt dyrkes i den hinduistiske retning shivaismen.
- Shakti / Devi, som er den guddommelige, kvindelige energi og alle gudinder forstået som én gudinde. Dyrkes særligt i den hinduistiske retning shaktismen.
- Gudsopfattelsens kendetegn:
- Hinduismen er en polyteistisk religion, dvs. at man tror på eksistensen af mange guder og dyrker et utal af forskellige guder.
- Guderne er selvstændige, personlige væsener med særlige træk, og samtidig regnes de for forskellige udtryk for den samme guddommelige essens, brahman.
- Filosofisk set kan man tale om monoteisme i hinduismen, idet alle guder er udtryk for brahman, men i praksis er det polyteisme.
- Guderne opfattes ofte lidt forskelligt, afhængigt af folks kaste og lokale traditioner. Der er mange forestillinger og myter om de samme guder.
- De samme guder optræder ofte under forskellige navne, og nogle guder siges egentlig at være den samme guddom.
- Alle mandlige guder har en eller flere kvindelige partnere (gudinder) og kan desuden have sønner og forskellige inkarnationer.
- Grænsen mellem guder og mennesker er ikke skarp (i modsætning til fx islam):
- Guder kan inkarnere sig i skikkelse af et menneske, som Vishnu fx har gjort mange gange.
- Omvendt kan en hellig person opfattes som værende guddommelig.
- Gudsdyrkelsens kendetegn:
- Er præget af mangfoldighed og variation - alle hinduer dyrker flere guder og på mange måder, men ingen dyrker dem alle.
- Guderne dyrkes særligt gennem ritualer
