Upanishaderne
Her har vi noter til helligteksterne Upanishaderne.
Baggrundsviden om Upanishaderne
- Er en samling af religiøst-filosofiske tekster, som har en central plads i hinduismen.
- Er skrevet på det hellige sprog sanskrit. Regnes for direkte åbenbaret af guderne (shruti).
- Stammer fra tiden ca. 800-400 f.Kr., dvs. i overgangsfasen mellem vedatiden og den klassiske hinduismes tid.
- Indeholder de religiøse idéer, som som bliver det filosofiske grundlag i hinduismen.
- Bærer præg af forholdet mellem guru (lærer) og elev:
- Upanishad betyder “at sidde ned hos (en guru)” - afspejler læringssituationen, hvor eleven sidder ned og lytter til sin gurus visdom.
- Mange af teksterne består af dialog, hvor en elev belæres af sin guru.
- Læren og filosofien er en indre, hemmelig visdom, som kun en guru har adgang til (esoterisk viden).
Den centrale lære og filosofi
- Læren om genfødsler, samsara og karma:
- Ifølge Upanishaderne er mennesker fanget i et uendeligt kredsløb af genfødsler, kaldet samsara. Individet genfødes igen og igen.
- Genfødslerne er lidelsesfulde, og idealet er derfor at slippe fri af samsara, hvilket er lig med frelse (moksha).
- Det er menneskets handlinger (karma) ud af begær og uvidenhed, som gør, at det genfødes i