Bhagavadgita

Her har vi noter til helligskriftet Bhagavadgita, som har en central plads i hinduismen.

Baggrundsviden

• Fakta:
  • Er et religiøst-filosofisk læredigt fra ca. år 100 f.Kr., som formulerer læren om hinduismens tre frelsesveje.
  • Er en del af det enorme epos, Mahabharata, der handler om en konflikt mellem to indiske familiegrene, pandavaerne og kauravaerne, som begge stammer fra Bharata-slægten.
  • Bhagavad Gita betyder “den ophøjedes sang”, hvilket skal forstås som guden Krishnas sang og budskab til mennesker.
• Gudsbegrebet i Bhagavadgita:
  • “Gud” er i teksten lig med den personlige gud, Vishnu, som viser sig i skikkelse af Krishna.
  • Samtidig er “gud” lig med brahman, verdenssjælen. Det giver mening, fordi Vishnu/Krishna kan forstås som udtryk for brahman.
• Hovedpersonerne er:
  • Arjuna, som er en kriger og helt fra pandava-grenen (tilhører krigerkasten).
  • Krishna, som er Arjunas vognstyrer, og som i virkeligheden er guden Vishnu, der har taget menneskeskikkelse (som avatar).
  • Krishna indtager i praksis rollen som guru (lærer), og Arjuna indtager rollen som elev.

Handlingen

Her beskriver vi kort den mest centrale del af handlingen i Bhagavadgita:

• Består i en lang dialog mellem Arjuna og Krishna, inden det store slag i krigen mellem pandavaerne og kauravaerne skal udkæmpes.
• Arjuna er fortvivlet og i tvivl, om det nu også er moralsk rigtigt at dræbe sine egne slægtning og venner (som mange af kauravaerne er).
• Krishna forklarer, at det at handle efter pligten, der følger med den kaste, man tilhører, står over alt andet (Arjuna er kriger og har pligt