Personkarakteristik

I dette afsnit finder vi de mest interessante træk ved de forskellige karakterer i novellen. Vi kigger på, hvordan frøkenens handlemåde kan fortælle os, at hun er sympatisk og føler med både mennesker, planter og dyr. Frøkenen er alligevel ensom og vi fokuserer på, hvordan novellens slutning kan vise os, at hun har mistet sit livs kærlighed.

Frøkenen har også et rigtig godt forhold til byens unge piger, og vi undersøger, hvordan dette forhold bliver beskrevet i novellen. Vi kigger også på, hvordan novellen fremstiller byfogeden meget negativt og som en kontrastperson til frøkenen. Vi viser, hvordan personerne i novellen er anonyme. Afslutningsvist gennemgår vi frøkenens forhold til Karen, og hvordan de to gamle kvinder har nogle tydelige rutiner og lever meget ensformigt.

Frøkenens handlemåde fortæller os, at hun er sympatisk

Frøkenen behandler alle de andre beboere i byen rigtig pænt, og vi kan derfor sige, at hun er en sympatisk person. Vi kan starte med at se på, hvordan der står, at frøkenen binder kranse til afdøde fra fattiggården, som ”hverken havde Ven eller Slægt”.

Dette eksempel viser os, at frøkenen tager sig af andre mennesker og bekymrer sig for andre. Vi kan også forestille os, at hun måske selv ønsker, at nogen skal gøre det samme for hende, når hun engang dør, fordi der står, at ”Hun siger, det er altfor tungt at se en Kiste uden Blomster.” Frøkenen bryder sig altså ikke om tanken om en kiste uden blomster. Blomsterne på kisten viser nemlig, at den afdøde person har betydet noget for nogen.

Vi kan også se på, hvordan frøkenen føler med lindetræerne, når betjenten klipper dem: ”for hvert Klip er det, som om det gjorde ondt inden i hende, og hun beder og beder for hver Gren, at den kan han dog gerne lade blive siddende.” Dette citat viser os, at frøkenen holder af træerne som levende væsen...

Teksten herover er et uddrag fra webbogen. Kun medlemmer kan læse hele indholdet.

Få adgang til hele Webbogen.

Som medlem på Studienet.dk får du adgang til alt indhold.

Køb medlemskab nu

Allerede medlem? Log ind