Komposition

Kaldes også opbygning.

I dette afsnit fokuserer vi på novellens opbygning eller komposition. Først ser vi på, hvordan handlingsforløbet er fragmenteret, og hvad det gør ved fortællingen. Herefter kigger vi nærmere på, hvorfor novellen starter med en præsentation, og hvad det betyder for vores læsning af novellen.

Afslutningsvist analyserer vi, hvorfor mon novellen ikke har noget tydeligt vendepunkt og kigger på, hvad det kan have af betydning for læsningen. Til sidst fokuserer vi på novellens helt åbne slutning og ser på, hvad det betyder for vores oplevelse af novellen.

Handlingen er fragmenteret

Handlingsforløbet i ”Frøkenen” er bygget meget fragmentarisk op. Novellen starter med en præsentation af miljøet og frøkenens hus set ude fra gadeniveau. Herefter bevæger novellen sig ind i frøkenens have og bliver meget beskrivende. Til sidst er vi helt inde i frøkenens hus og stue. På denne måde er der ikke noget klart handlingsforløb i novellen, som vi læsere følger. I stedet for et lineært handlingsforløb bevæger novellen sig længere og længere ind i frøkenens liv, miljø og personlighed.

Lad os se på et eksempel fra novellens begyndelse: ”Det var det mindste Hus i hele Gaden: Tre Fag og den grønne Gadedør med en tre Trins Trappe og Gelænderet, hvor det er saa dejligt at rutsche ned.” Sådan starter novellen altså med at beskrive frøkenens hus set udefra, og vi bliver præsenteret for konflikten mellem frøkenen og byfogeden omkring lindetræerne. Denne passage viser os, hvordan husets facade ser ud, og vi kan tolke det som frøkenens ydre.

Herefter bevæger vi os ind i frøkenens have og dermed lidt tættere på hende: ”Der vokser alting, som det vil: Vinranken op ad den høje Gavl til Naboen og Roserne langs ...

Teksten herover er et uddrag fra webbogen. Kun medlemmer kan læse hele indholdet.

Få adgang til hele Webbogen.

Som medlem på Studienet.dk får du adgang til alt indhold.

Køb medlemskab nu

Allerede medlem? Log ind