Sprog

I dette afsnit fokuserer vi på sproget i novellen. Først ser vi på, hvad fortællerens sprogbrug kan fortælle os om frøkenens liv og livsstil. Vi ser også nærmere på, hvordan fortællerens sprogbrug kan være med til at åbne op for en fortolkning af novellens tema.

Vi fokuserer også på, hvordan novellens sproglige stil er meget realistisk og bruger direkte tale. Afslutningsvist ser vi på, hvilken betydning titlen kan have for vores læsning af novellen. Til sidst analyserer vi os frem til, hvilke symbolske betydninger blomsterne og lindetræerne kan have i novellen.

Fortællerens sprogbrug fortæller os meget om frøkenens liv

Små ordvalg fra fortællerens side kan være med til at sige meget om frøkenens liv. Vi lægger særligt mærke til, hvordan fortælleren bruger tidskonjunktionen ”Naar” rigtig mange steder i novellen. Denne konjunktion er med til at understrege, at det er hver gang eller hvert år. Vi kan se et eksempel her: ”Naar Træet er modent, er der flest fremmede.” I dette citat kan vi se, hvordan konjunktionen ”Naar” understreger, at det er hvert år. Hvert år sker der altså præcist det samme i frøkenens liv, nemlig at byens beboere kommer og smager på kirsebærrene, når de er modne.

Vi kan se endnu flere eksempler her: ”Naar saa Karen kommer hjem, lister hun stille i Seng og Frøkenen er alene.” og ”naar hun løfter Hovedet og pudser Tællelyset” og ”naar der bliver tændt, vaagner Frøkenen”. Alle disse eksempler viser det samme, nemlig at brugen af tidskonjunktionen ”naar” bestemmer for læseren, at der er en pointe i, at det er hver gang; hver dag, hver aften, hver morgen, gør frøkenen altså det samme.

Vi kan også se på, hvordan sprogbrugen nogle steder mere direkte påpeger, at alt i frøkenens liv er gentagelser:

Line er kommen hver Aften i ti Aar. Præcis klokken syv banker det, og Line kommer ind, stiv og gammel, og Frøkenen forsøger at raabe sin V...