Personer og miljø

Personerne

Her kan du læse mere om dokumentarens fremstilling af personerne. Ser vi nærmere på dokumentaren, så giver den indtryk af en klar rollefordeling. 

Skolens rektor er skurken, mens især Kristoffer og Peter fremstår som uskyldige ofre. De behandles også forskelligt under filmens interviews. Rektor behandles som en partskilde og møder en byge af kritiske spørgsmål. Alle hans udtalelser bliver grundigt undersøgt. 

De to drenge behandles som erfaringskilder. De får lov til at gengive deres version, uden der stilles særligt kritiske spørgsmål til dem. Kun et enkelt sted spørger intervieweren lidt kritisk. Spørgsmålet er, om Kristoffer selv har taget del i volden på skolen. Også de anonyme kilder, der optræder i dokumentaren, behandles i høj grad som erfaringskilder.

I dokumentaren medvirker også de to eksperter, Helle Rabøl og Mads Bramming. De indgår som ekspertkilder, der skal sætte ord på dokumentarens opdagelser og forklare dem for seerne. De gør dog lidt mere end det. Faktisk fungerer de i høj grad som seernes talerør ved at give udtryk for mange følelser, som seerne sikkert også sidder med.

Rektor Mikkel Kjellberg

Rektoren Mikkel Kjellberg står som en personifikation af skolens ledelse. Han har rollen som den officielle repræsentant for skolen, som stiller op til interview med dokumentarholdet. 

Han slipper ikke så godt fra sin medvirken i dokumentaren. Vi får hurtigt det indtryk, at han enten er helt igennem utroværdig og hensynsløs eller særdeles inkompetent og helt blind for, hvad der sker på hans skole. Han bliver klart fremstillet som en skurk i filmens fortælling.

Det er især brugen af klipning, som er med til at tegne indtrykket af ham. Når han udtaler sig, sker det ofte over krydsklip mellem interviewet og arkivbilleder. 

Han taler til eksempel om pøkampen som en hyggelig og uskyldig tradition, som han sammenligner med ”En form for kontrolleret brydekamp”. Men samtidigt krydsklippes til arkivbilleder, hvor man ser den samme kamp som et kaotisk vo...