Komposition og genre

Dokumentaren tilhører den dybdeborende eller afslørende genre

”Herlufsholms hemmeligheder” handler om den meget prestigefyldte skole, som er præget af elever med baggrund i samfundets top. Men som man fornemmer ud fra titlen, ligger der nogle dunkle hemmeligheder omkring skolen. Dokumentaren ser det som sin opgave at afdække hemmelighederne og konfrontere de ansvarlige. Det placerer dokumentaren i den undergenre af dokumentarer, som kan kaldes for afslørende eller dybdeborende

Genren går ud på, at dokumentarholdet forsøger at grave ned i noget skjult eller hemmeligt. Det kaldes også for graverjournalistik. Formålet er til syvende og sidst at skabe grobund for forandringer. Til det bruges en række forskellige fremstillingsformer. Der er feltoptagelser, som beskriver forholdene. Der vil typisk også være arkivmateriale og forskellige typer kildemateriale, som dokumenterer dokumentarens opdagelser.

Der indgår interviews og ofte rekonstruktioner af beretninger. I ”Herlufsholms hemmeligheder” kaldes rekonstruktionerne for illustrationer. Heri ligger, at de næppe er 100% præcise i forhold til det, som rent faktisk skete, men viser lignende, fiktive situationer.

Kompositionen følger bølgemodellen

Dokumentaren kan godt analyseres efter berettermodellen, hvis man foretrækker den. Men den følger faktisk mere præcist den såkaldte bølgemodel.

Anslaget introducerer konfliktstoffet

Dokumentaren har et anslag, som består af en blanding af droneskud og arkivbilleder. Vi hører den gennemgående voice-over fremstille Herlufsholm som et sted for eliten. Men meget hurtigt præsenteres konflikten. Der er dunkle hemmeligheder på stedet. Filmisk fremstilles det gennem ildevarslende underlægningsmusik og billeder med kælkede linjer af bygningerne, som vi kender det fra gysergenren. Kælkende linjer er billeder, hvor kameraet filmer på skrå. Det giver en uhyggelig effekt. Der er også mørke billeder. 

Vi møder en af de gennemgående personer i dokumentaren, Peter, som er tidligere elev på skolen. Han filmes i lille frø i et mørkt skovlandskab, som ligger på den anden side af en å ved skolen. Han ser ind på skolen, mens han begynder sin fortælling.

[00:33] Peter filmes lidt nedefra. Han er alene i et mørkt landskab, hvorfra han stirrer ind på skolens bygninger.

Scenen med Peter underbygger dokumentarens grundlæggende ko...

Teksten herover er et uddrag fra webbogen. Kun medlemmer kan læse hele indholdet.

Få adgang til hele Webbogen.

Som medlem på Studienet.dk får du adgang til alt indhold.

Køb medlemskab nu

Allerede medlem? Log ind