Nyhedsformidling: vinkling og kilder
Journalisten spiller en meget central rolle i produktionen af nyheder. Det er nemlig journalisten (og redaktøren), der vælger, hvilke sager der bliver til nyheder, og hvordan nyhederne formidles.
I ordet ’nyhedsformidling’ ligger, at en nyhed aldrig bare er en nyhed. For journalisten kan vælge at formidle nyheden på mange forskellige måder. Journalistens valg og fravalg skaber en bestemt formidling af nyheden.
Journalistens valg gælder indholdet af nyheden, vinkling, målgruppe og kildebrug.
Valg af indhold
Det mest grundlæggende valg, journalisten foretager, er, hvad der skal med, og hvad der ikke skal med i nyheden. Ved at fremhæve nogle ting og udelade andre, skaber journalisten et bestemt billede af emnet.
Når du analyserer en nyhed, er det derfor en god idé at undersøge, hvilke dele af emnet journalisten har valgt at fokusere på. Og mindst lige så vigtigt: Er der nogen ting ved emnet, som journalisten har valgt at udelade eller nedtone?
Et centralt spørgsmål er desuden, hvorfor journalisten ...