Sprog

Dette afsnit handler om sproget i ”Hedebølge”. Vi kigger på den sproglige stil, og gennemgår, hvorfor det konkrete og enkle sprog virker realistisk. Vi ser derefter på billedsproget i novellen, og vi forklarer, hvordan titlen ”Hedebølge” kan fortolkes, samt hvordan bilen, grisene og den bulgarske mønt kan ses som symboler i teksten.

Den sproglige stil er realistisk

Fortælleren i ”Hedebølge” har en realistisk sproglig stil. Det betyder, at hendes sprog minder om det sprog, vi møder i virkeligheden. Et realistisk sprog benytter sig ofte af hverdagssprog og talesprog. Et eksempel fra novellen er, da Søren bare svarer ”Næ” på et spørgsmål fra fortælleren. ”Næ” er et meget afslappet og dagligdags svar på et spørgsmål og ikke et svar, vi ville møde en mere formel tekst, og slet ikke i en litterær tekst præget af høj stil.

Et andet eksempel er fortællerens beskrivelse af Roveren: ”Vi kørte et par runder, bilen var ikke klar til mere. Den hoppede lidt i det, men det var en fantastisk bil”. Brugen af udtrykket ”hoppede lidt i det” er ikke særligt præcist eller litterært. Det virker meget talesprogsagtigt, og det får os til at føle, at fortælleren næsten taler med os i stedet for at fortælle gennem en tekst.

Vi kan også se, at sproget er realistisk, fordi det nogle gange springer bindeordet ’at’ over, fx ”… Det er ikke sikkert, jeg bliver optaget”. Bindeordet bliver sprunget over i replikken, fordi vi ofte springer småord over, når vi taler hurtigt.

Nogle gange bliver der også brugt et ekstra bindeord i sætninger, nemlig ’og’: ”Jeg sad på tagterrassen og spiste brød og læste. Jeg stak hånden i lommen og fandt den bulgarske mønt og lagde den på bordet i solen”. Vi ville normalt sætte et komma i stedet for det første ’og’ i begge sætninger, men brugen af et ekstra ’og’ gør, at sproget føles mere talesprogsagtigt. Det skyldes, at det ekstra ’og’ gør sætningerne opremsende, som vi kender det fra rigtig meget talesprog.

Virkning

Den realistiske stil i ”Hedebølge” gør, at begivenhederne i novellen føles virkelige for læseren. Vi føler ikke, at vi læser et stykke fiktionslitteratur. Vi føler snarere, at nogen har nedskrevet en rigtig persons fortælling. Den realistiske sproglige stil skaber på den måde en oplevelse af, at novellens begivenheder kunne være virkelige.

Den realistiske stil gør også, at vi lettere identificerer os med personerne i novellen. De virker mere virkelighedstro, fordi de taler og fortæller, ligesom mennesker i virkeligheden gør. De siger ikke alt, hvad de føler og tænker, og det gør også, at de føles mere som realistiske personer. De skjuler ting for hinanden og for læseren, og forholdet mellem dem virker derfor komplekst. Det virker ...