Analyse

På de næste sider får du hjælp til at analysere ”Havfruens sang”. Novellen er skrevet af Henrik Pontoppidan og udkom i 1890 i Krøniker.

Vi har fokus på følgende punkter i analysehjælpen:

Hvis du har behov for mere hjælp til at komme i gang med analysen på egen hånd, anbefaler vi, at du læser vores generelle vejledning til novelleanalyse:

Dansk

Novelleanalyse

Denne analysemodel til noveller er tænkt som en hjælp til dig, der skal analysere en novelle i dansk. Den kan bruges som inspiration til alle typer af noveller, og den er god, uanset om du skal skrive opgave eller skal til eksamen.

Skriv opgave om teksten

Hvis du har brug for hjælp til at løse opgave 3 i det vejledende opgavesæt på HTX fra 2019, hvor novellen indgår, kan du læse mere her. På siden guider vi gennem processen fra opgaveformulering til opgave og forklarer, hvordan du kan bruge vores analyse på en ordentlig måde.

Uddrag

Her kan du læse et uddrag af vores analyse:

Billedsproget understøtter temaet

”Havfruens sang” indeholder en del billedsprog. Én af billedsprogets funktioner er at understøtte novellens tema. I den forbindelse er det interessant, at havets stille overflade bliver sammenlignet med et ”troldspejl”, lige før den mystiske musik begynder at klinge:

Langs himmelranden lå til alle sider en rødlig tåge, hvor imellem havets mathvide flade lå udstrakt som et uhyre troldspejl, hvori hist og her en blinkende stjerne spejlede sig. Pludselig hørtes ude fra søen en besynderlig lyd, en mild, melodisk klang.

Et troldspejl er et spejl, der forvrænger billedet af det, der spejles – i eventyrerne er det ofte, fordi det er blevet fortryllet. Ordet er altså forbundet med noget magisk og overnaturligt.

Ser vi nærmere på sammenligningen er det klart, at havet (det naturlige) er sammenligningens målområde, mens troldspejlet (det overnaturlige) er kildeområdet. Billedsproget slår altså temaet om forholdet mellem det naturlige og det overnaturlige an ...