Her får du hjælp til at analysere og fortolke novellen ”Havfruens sang”. Novellen er skrevet af Henrik Pontoppidan i 1890 og udgivet i Krøniker.
Vi giver dig et resumé af teksten samt ord- og afsnitsforklaringer. Herefter gennemgår vi de centrale elementer i analysen og hjælper dig med at fortolke og perspektivere teksten.
"Havfruens sang" er del af opgave 3 i det vejledende opgavesæt 2 på HTX fra 2019. Her er opgaven at analysere og fortolke "Havfruens sang" og perspektivere novellen til det overordnede emne i opgavesættet, som er tro, viden og eksistens. Vi hjælper dig derfor også i gang med opgaven og forklarer dig bl.a., hvordan du kan bruge analysehjælpen her i din opgaveskrivning.
Uddrag
Her kan du læse et uddrag af analysehjælpen:
Den ydre synsvinkel skaber spænding om ’havfruesangens’ årsag
Den ydre synsvinkel i ”Havfruens sang” får fortælleren til at virke nøgtern og objektiv på en måde, der forholder sig til novellens tema. Fortælleren holder sig nemlig for det meste til at beskrive det, der kan ses eller høres, altså konstateres med sanserne. Det er en meget rationel tilgang til verden, som minder om den videnskabelige, fornuftsbaserede tankegang, som lægen repræsenterer. Fortælleren fremlægger de objektive fakta for os, men vi må selv fortolke dem og få dem til at give mening – vi er på den måde i samme båd som selskabet.
Læserens forhold til fornuft og overtro bliver dermed sat på en prøve, ligesom selskabets fornuft bliver det. Som læsere har vi nemlig ikke alle de oplysninger, der er nødvendige for at forklare, hvor musikken kommer fra. Vi ved endnu ikke, at en mand har spændt en stormsnor ud mellem masten og sin hat. Lader vi os rive med af mistanken om, at musikken kan have en overnaturlig forklaring? Eller bevarer vi ligesom lægen den kølige fornuft, der insisterer på, at musikken må have en naturlig forklaring ligesom alt andet?
