Analyse

På de næste sider får du hjælp til at analysere “Hans og Grethe”. Digtet er skrevet af Christian Winther og udkom i 1828 i Digte.

Vi har fokus på følgende punkter i analysehjælpen:

Digtanalyse

Hvis du har behov for mere hjælp til at komme i gang med analysen, anbefaler vi, at du bruger vejledningen til digtanalyse.

Her kan du læse et uddrag fra analysehjælpen:

Hans begynder digtet som en ung landarbejder. Efter at Grethe har indviet ham i sine lumre planer, må han ud på marken for at pløje og harve. Det er hårdt arbejde, og dagen arbejdsdagen føles endnu længere end normalt, fordi han længes efter det natlige eventyr med Grethe. 

Det er sigende, at Hans’ fantasier trods alt er ret kyske. Han tænker mest på hendes tøj og relativt uskyldige kropsdele som hendes arme og hendes ”Fødder pene, smaa”. Tanken får kun lige lov til at strejfe hendes barm, da han tænder på det silketørklæde, han købte til hende, da de var på markedet sammen: 

Og Silkeklædet hang løst om min Piges Barm;

Om aftenen gør Hans, som Grethe har bedt ham om, og de mødes bag præstens lade, hvorfra de sejler ud til en lille ø, hvor der ligger et lysthus. Hans er i begærets vold, men undervejs dukker der alligevel én moralsk tanke op i hans hoved:

Jeg ønskede: Gud give, du var min Ægteviv!

Måske kan vi tolke det som et øjebliks klarhed, hvor han bliver bevidst om, at de er på vej til at forbryde sig mod samfundets normer ved at have sex inden ægteskabet. Det kan dog også være, at han bare lader sig rive med af den romantiske stemning og begynder at tænke på ægteskab. Tanken er i hvert fald ikke nok til at bremse fremfærden mod lysthuset. Det er til gengæld herremanden, som viser sig at ligge på lur i busken.

Teksten herover er et uddrag fra webbogen. Kun medlemmer kan læse hele indholdet.

Få adgang til hele Webbogen.

Som medlem på Studienet.dk får du adgang til alt indhold.

Køb medlemskab nu

Allerede medlem? Log ind