Personer og miljø

Grethe

Grethe er en ung pige, som arbejder på den samme herregård som Hans. De er tilsyneladende begge helt almindelige landarbejdere, som hverken har ret mange penge eller nogen særlig indflydelse på gården. 

Hans og Grethe er kærester. Det har de været, siden de var på markedet sammen. Her købte Hans et silketørklæde til Grethe, og hun takkede ham med et kys. Nu er Grethe klar til at tage skridtet videre. I digtets første to strofer forklarer hun sin plan for Hans. Om aftenen skal de mødes bag præstens lade. I det skjulte skal de tage en båd og sejle ud til en lille ø, hvor der ligger et lysthus:

”Der favnes vi og kysses den hele Sommernat!”

Grethe udtrykker sig pænt, men der bliver selvfølgelig lagt op til, at de skal gøre meget mere end bare kysse. Det er en invitation til sex. Her viser Grethe sig altså som en handlekraftig ung kvinde, der selv tager initiativ til at udleve sit begær. Det var i strid med tidens seksualnormer og kønsroller....

Teksten herover er et uddrag fra webbogen. Kun medlemmer kan læse hele indholdet.

Få adgang til hele Webbogen.

Som medlem på Studienet.dk får du adgang til alt indhold.

Køb medlemskab nu

Allerede medlem? Log ind