Analytisk geometri

Kompendier om analytisk geometri

Du kan læse om analytisk geometri i vores kompendier:

Hvad er analytisk geometri?

Analytisk geometri er den del af geometrien, hvor vi arbejder med geometriske objekter i et koordinatsystem. Inden for analytisk plangeometri arbejder vi fx med at beskrive linjer og cirkler og deres placering i et koordinatsystem ved hjælp af ligninger. Inden for analytisk rumgeometri arbejder vi bl.a. med at beskrive linjer og planer og deres placering i et rumligt koordinatsystem ved hjælp af parameterfremstillinger og ligninger.

Når vi indlægger geometriske objekter i et koordinatsystem og beskriver dem ved hjælp af ligninger, parameterfremstillinger og koordinater, så får vi bl.a. mulighed for at bestemme afstanden mellem to objekter. Fx kan vi bestemme afstanden mellem to punkter med afstandsformlen eller afstanden mellem et punkt og en linje med distanceformlen. Vi kan også undersøge, om to objekter skærer hinanden og bestemme koordinaterne til eventuelle skæringspunkter.