Sprog

Der er en ironisk tone i sproget

Der er en bidende ironisk tone i ”Gartneren og herskabet”, som især går ud over herskabet og deres pinagtige snobberi. Fortælleren udstiller gang på gang deres overfladiske, snobbede smag, som ikke ville kunne genkende sand genialitet, om den så blev serveret foran næsen på dem hver eneste dag. Sådan som Larsens blomster og frugter jo faktisk gør. 

Herskabets smag halser efter, hvad andre fornemme mennesker mener. Deres snobberi bliver afsløret, når det viser sig, at det er deres egen Larsen, som står bag de fantastiske frugter, de har fået serveret ved fornemme lejligheder. Det har en stor humoristisk virkning:

Og gartneren tog til byen og spurgte frugthandleren, hvorfra han havde disse højtpriste æbler og pærer. ”De er fra Deres egen have!” sagde frugthandleren og viste ham både æble og pære, som han kendte igen. Nå, hvor blev han glad, gartneren; han skyndte sig til herskabet og fortalte, at både æblerne og pærerne var fra deres egen have. Det kunn...