Perspektivering

Opgøret med Heretica og digterisk indsigt

Klaus Rifbjergs digt “Frihavnen” fra 1960 handler om at se verden på en ny måde. Rifbjerg skriver digtet på et tidspunkt, hvor digtningen ellers har stor forkærlighed for et indviklet og symbolladet billedsprog. 

Digterne, som Rifbjerg gør op med, tilhører især den såkaldte Heretica-generation. Efter verdenskrigens kaos og sammenbrud så hereticanerne digtningen som en vej til at skabe ny og højere sammenhæng i verden. 

Især var hereticanerne glade for symboler og metaforer. Metaforens vigtigste egenskab er, at den overfører betydning fra et betydningsområde til et andet betydningsområde. Når vi fx siger, at vi sparer en masse tid, så taler vi om tiden, som om den var penge. Vi ved godt, at det ikke er tilfældet, men vi laver let forbindelsen, fordi koblingen mellem tid og penge findes overalt i vores kultur. Vi får fx penge for de timer, vi arbejder. I symbolet sker der også en sammenkobling af forskellige betydningsområder, nemlig af konkrete fysiske ting (fx et kors) og abstrakte forestillinger (fx kristendom).

I metaforen og symbolerne så hereticanerne muligheden for at udpege sammenhænge og ligheder, som kunne skabe ny erkendelse og indsigt om verden og livet. Poul la Cour var en af de helt store ...