I denne vejledning kan du få hjælp til at analysere fortællende journalistik.
Fortællende journalistik er en særlig retning indenfor journalistik, som er kendetegnet ved at låne virkemidler og elementer fra skønlitteraturen for at skabe en dramatisk og indlevende formidling. Den fortællende journalistik kan inddeles i en række forskellige undergenrer, hvoraf nogle af de mest kendte er reportage, feature, New Journalism og gonzo-journalistik.
Indhold:
Denne vejledning er især skrevet til brug i Dansk, men det kan også være relevant, hvis du arbejder med fortællende journalistik i andre sammenhænge (fx i Engelsk eller i tværfaglige opgaver).
NB; Vores vejledning har fokus på fortællende journalistik som en skriftlig genre, da det typisk er det, som du kommer til at arbejde med i undervisningen. Du kan dog også møde begrebet i forbindelse med medier som fx radio, tv eller podcast. Her kan der være nogle lidt anderledes virkemidler i spil end dem, som vi beskriver i denne vejledning.
Her kan du læse et uddrag fra vejledningen.
Ofte vil fortællende journalistik være skrevet i 1. person, dvs. som et “jeg”. Det hænger sammen med, at genren tillader afsenderen at træde ind i tekstens fortælling.
Det kan dog variere, hvor aktiv en rolle fortælleren spiller i teksten. I nogle tilfælde er afsenderen måske nogenlunde objektiv og beskriver blot det, som han/hun har set eller hørt. I andre tilfælde deler afsenderen måske tanker, følelser og reaktioner i forbindelse med de relevante begivenheder. I de mere ekstreme fortællende genrer kan afsenderen endda selv være en del af begivenhederne og bruge fortællerstemmen til at beskrive, hvad der blev gjort og hvordan begivenhederne blev påvirket af afsenderens tilstedeværelse.
Herman Bangs reportager er klassiske eksempler på fortællende journalistik skrevet i 1. person. Her træder fortælleren klart frem med sine tanker og følelser omkring de emner, som reportagen berører. I nogle af Bangs reportager (fx “Fra Lighuset”) nøjes fortælleren med at spille en reflekterende og kommenterende rolle. I andre af Bangs reportager (fx “Branden”), spiller fortælleren en mere aktiv rolle i begivenhederne, som bliver beskrevet.
