Fra Lighuset

I denne analysehjælp får du hjælp til at analysere og fortolke reportagen ”Fra Lighuset”. Reportagen er skrevet af Herman Bang og trykt i Nationaltidende 27. februar 1881. Det er en reportage, som handler om døden og de sociale uligheder, der kommer til syne i et lighus for de fattige. 

Vi giver dig et resumé af teksten og gennemgår de centrale elementer i analysen. Derudover får du også hjælp til fortolkning og perspektivering. Hvis du har brug hjælp til at komme i gang med din analyse, kan du læse vores arbejdsspørgsmål. Du kan også lytte til podcasten, hvor vi går i dybden med teksten.

Her har du vores generelle råd om brugen af analysehjælp.

Uddrag

Her kan du læse et uddrag fra analysehjælpen:

Der er en modsætning mellem de religiøse og det naturvidenskabelige

"Fra Lighuset" rummer en modsætning mellem det religiøse og det videnskabelige. Modsætningen bliver ikke direkte omtalt i reportagen, men vi fornemmer den alligevel under overfladen. 

I begyndelsen er Bang bange for at se et lig. Han har en opfattelse af døden, som noget, der er omgærdet af mystik og uhygge. Han har et følelsesladet forhold til døden, som bl.a. er præget af den højtidelige måde, som religionen omgås døden på. Men i lighuset bliver han præsenteret for et andet perspektiv på døden. Hans rundviser er uhøjtidelig og usentimental. Han fremviser de døde på en meget nøgtern måde, som afspejler hans naturvidenskabelige tilgang til tilværelsen. 

Bang overtager rundviserens perspektiv undervejs. Da han endelig ser et lig, forstår han, at døden er noget helt andet, end hvad han før havde forestillet sig. Døden bliver afmystificeret, og han begynder at kunne forholde sig relativt upåvirket til de mange lig, der omgiver ham:

Vi paavirkes kun af Afsjæletheden ved disse Legemer, som hverken skræmme eller indjage Frygt, de ere for døde dertil.

Modsætningen mellem det religiøse og det videnskabelige verdensbillede kommer også til udtryk i miljøet. Bang og rundviseren går forbi sektionslokalet, hvor ligene skæres op og undersøges i naturvidenskabens tjeneste.

Teksten herover er et uddrag fra webbogen. Kun medlemmer kan læse hele indholdet.

Få adgang til hele Webbogen.

Som medlem på Studienet.dk får du adgang til alt indhold.

Køb medlemskab nu

Allerede medlem? Log ind

Fra Lighuset

[0]
Der er endnu ingen bedømmelser af dette materiale.