I dette kompendium hjælper vi dig med at forstå enevælden, som prægede Europa fra anden halvdel af 1600-tallet og frem mod 1800-tallet. Enevælden betegner både en styreform og en tidsperiode i europæisk historie, hvor kongen opnåede næsten enerådende magt samtidig med, at adelen mistede sine privilegier og sin magt. Derudover er perioden også kendetegnet ved en enorm udbygning af statsadministrationen, oprettelsen af en stående hær og en generelt øget konkurrence mellem de europæiske stater.
På de følgende sider hjælper vi dig med at forstå, hvad der er karakteristisk for enevælden, og hvordan enevælden blev indført og kom til udtryk i Danmark. Vi gennemgår også en central kilde til enevælden i Danmark, nemlig Kongeloven af 1665. På siden DHO giver vi dig et forslag til et DHO-emne, du kan skrive om, hvis du gerne vil skrive DHO om enevælden.
Enevældens kollegiestyre er et skridt mod en moderne demokratisk stat
At flere nu fik del i magten betyder, at man allerede her ser begyndelsen til det, der senere skal udgøre det ministerielle system, der afløste kollegiesystemet i 1849 i forbindelse med Grundlovens indførsel og demokratiets fødsel i Danmark. Derfor mener nogle historikere også, at man i opbyggelsen af statsadministrationen under enevælden kan se en demokratisk proces, der peger frem mod tiden efter Grundloven, fordi flere nu fik mulighed for at påvirke magten i Danmark.
Enevælden udvikler staten fra en domænestat til en skattestat
Kollegiestyret og den nye statsadministration var en forudsætning for, at der kunne ske en øget specialisering og arbejdsdeling i forbindelse med statens drift. Derigennem kunne det f.eks. lade sig gøre at inddrive skatter på en mere organiseret måde, hvilket sikrede staten en langt mere sikker indkomst. Før skattesystemet fik staten indtægter fra krongods og toldopkrævninger, hvilket var langt mere ustabilt. På den måde gik Danmark fra at være en såkaldt domænestat, hvor statsindtægterne primært sker gennem jord, til at være en skattestat, hvor staten fik en indtægt gennem personskatten. Skatteindkrævninger er i høj grad kendetegnende for en moderne stat...
