Kilder

I Danmark er både enevoldsarveregeringsakten af 1661 og Kongeloven fra 1665 gode kilder til at belyse enevælden. Enevoldsarveregeringsakten skulle bruges som dokument for kongen til at bekræfte, at han havde fået magten frivilligt overdraget, mens Kongeloven mere udførligt beskriver, hvordan kongen skulle regere landet.

Når man læser Kongeloven, bliver det også tydeligt, at kongemagten under enevælden var religiøst baseret. Der står f.eks. i det første punkt i Kongeloven, at loven overordnet skulle sikre, at befolkningen levede efter de lutherske principper. Derudover bekræfter punkt to, at kongen skal betragtes som “det ypperste og høyeste hoffved her paa Jorden offver alle Menniskelige Lowe, og der ingen anden hoffved og dommere kiender offver sig enten i Geistlige eller Verdslige Sager uden Gud alleene”. Kongen får dermed legitimeret sin magt ved at være Guds stedfortræder på jorden, hvilket bekræfter...