Filmiske virkemidler

Det er en god idé at vælge et fokus, når du undersøger de filmiske virkemidler i en spillefilm. Der vil som regel være så meget at gribe fat i, at det er umuligt at dække det hele. 

I denne analysehjælp har vi valgt at dykke særligt ned i filmens indledning og dens afslutning. Det er dog også vigtigt at være opmærksom på, at der kan være andre vigtige virkemidler undervejs, som man er nødt til at behandle. Derfor kommer vi også omkring montagerne fra filmens midterdel. 

Uddrag

Her har du et uddrag fra analysen af de filmiske virkemidler:

Dronningens voiceover kommenterer på handlingen

Brugen af voiceover er et væsentligt virkemiddel i filmen. Vi stifter bekendtskab med virkemidlet allerede i indledningen. Vi ser, at dronningen er i færd med at skrive et brev. Hendes voiceover læser brevets indhold op:

DRONNINGEN: Jeg prøver at huske ham. Jeg er nødt til at fortælle jer om ham. Om os. Hvorfor vi gjorde de ting, vi gjorde. 
[00:00:59-00:01:20]

Dronningen har bagudsyn i sin voiceover. Det vil sige, at hun har et stort overblik over de begivenheder, hun fortæller om. Hun ved mere, end hun gjorde, da begivenhederne fandt sted. Det kommer bl.a. til udtryk senere i filmen, hvor hun beskriver, hvor naive hun og Struense var, da det hele gik godt:

DRONNINGEN: [Voiceover] Vi troede vi kunne få alting på én gang. Vi var naive. 
[01:03:49-01:03:53] 

Voiceoveren er altså et væsentligt gennemgående virkemiddel, som bliver introduceret allerede fra filmens anslag. Voiceoveren gør, at vi hele tiden ser hovedfortællingens begivenheder i et tragisk skær. Vi ved, at det hele vil gå galt til sidst. 

Teksten herover er et uddrag fra webbogen. Kun medlemmer kan læse hele indholdet.

Få adgang til hele Webbogen.

Som medlem på Studienet.dk får du adgang til alt indhold.

Køb medlemskab nu

Allerede medlem? Log ind