Perspektivering

Romantik på moderne præmisser

Selvom Naja Marie Aidts ”En kærlighedshistorie” er fra 1993, kan vi på nogle punkter perspektivere novellen til den litteraturhistoriske periode romantikken, der dominerede i 1800-tallet. I romantikken dyrkede man digteren som et geni, der var i stand til at gennemskue verdens sammenhæng. Digteren var en slags outsider, der indtog en form for ophøjet position som profetisk seer. 

Tanken om digteren som særlig fornemmer vi delvist i Louisa i ”En kærlighedshistorie”. Hun isolerer sig fra resten af samfundet og tænker på sig selv som en kopi af stumfilmdivaen Asta Nielsen – urørlig og særlig. Hun kan lide tanken om at blive set op til. Men reelt er Louisa en outsider, fordi hun har psykiske problemer. Hun er ikke en outsider, der hyldes for sine besynderlige syner og hallucinationer. Her ser vi altså en forskel fra romantikke...